Er du vild med tracking og data?

Junior Tracking Specialist

Synes du, datakvalitet er spændende? Trives du med både hands-on eksekvering og klar formidling til kunder? Har du lyst til at være bindeleddet mellem data, systemer og mennesker? Så læs med!

Din rolle

Du bliver en del af vores Tracking-team, hvor vores tracking setup til dagligt bor. Du vil få en rolle med både teknisk ansvar og kunderådgivning. Vi elsker teknik og data – men vi har altid kundens forretning i centrum.

Vi arbejder med høj faglighed og en stærk holdånd, hvor humor, samarbejde og vindermentalitet går hånd i hånd med integritet, kvalitet og ærlighed. Vi bygger ikke tekniske løsninger for sjov, men for at skabe målbar forretningsværdi og langvarige resultater og relationer. Dine opgaver inkluderer bl.a.:

  • At opsætte tracking løsninger for kunder – både via client- og serverside.
  • At lave fejlsøgning af eksisterende trackingsetup.
  • At sparre med marketingfolk og udviklere om best practice for tracking og tekniske krav for optimale trackingsetups.
  • At videreudvikle ‘tracking’ som produkt i Web2Media.
  • At samarbejde med rådgivere, samt specialister indenfor Paids Ads og Data Insights om, hvilke datapunkter der er nødvendige for at give både Web2Media og kunden de bedste forudsætninger for at lykkes med deres markedsføring.

Din profil

Du skulle gerne kunne nikke genkende til flere af nedenstående:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx datamatiker, informationsvidenskab eller lignende
  • Du har et teknisk mindset, stærk dataforståelse og kan omsætte kompleksitet til forretningsværdi.
  • Du er fortrolig med JavaScript og HTML
  • Du har gerne kendskab til Google Tag Manager
  • Du er nysgerrig, proaktiv og tager ansvar for egen læring
  • Du har ambitioner om at være produktejer indenfor tracking
  • Du motiveres i krydsfeltet mellem eksekvering og kundekontakt på daglig basis, og evner at formidle viden og løsninger til både kunder og kolleger på en forståelig måde.
  • Erfaring med systemer som Stape, Google Ads, Meta Ads Manager og Google Analytics er en fordel, men ikke et krav

Vi forventer ikke, at du er ekspert i alt fra dag et, men vi forventer, at du har en positiv og opsøgende tilgang og tager ansvar for egen udvikling. Vi garanterer, at du får rammerne og støtten til at lykkes.

 

At arbejde hos os

Hos os betyder fællesskab og trivsel meget. Vi har en grundig onboarding, hvor du de første måneder får en mentor, som du altid kan sparre med og vi sørger for, at du lærer dine nye kolleger at kende på tværs af teams – blandt andet til vores faste kollegafrokoster i en uformel setting. Vi ønsker, at du skal finde dig til rette både fagligt og socialt. For os er gode relationer en forudsætning for et godt samarbejde.

Din leder er altid tæt på, og I har løbende samtaler om din trivsel og faglige udvikling.

 

Det tilbyder vi

  • En grundig onboarding med mentor, kollegafrokoster og løbende sparring, så du hurtigt føler dig hjemme.
  • Frokostordning, pension og sundhedsforsikring
  • 5 feriefridage efter 9 måneders anciennitet
  • Adgang til fitnesslokale og omklædningsfaciliteter
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og videndeling på tværs af teams.
  • Sociale aktiviteter, der styrker samhørigheden – fra hverdagsfrokoster til større arrangementer.
  • Fleksibilitet og tillid i hverdagen, så der er balance mellem arbejde og privatliv.

Om Web2Media

Vi er et rådgivningshus med hovedkontor i hjertet af Aarhus og tæller pt. ca., 70 ildsjæle. Kulturen er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi sætter vores ambitioner højt, men er samtidigt nede på jorden som mennesker og vægter ordentlighed, integritet og kvalitet.

Læs mere om vores virksomhedskultur her.

 

 

Ansøg nu

Lyder ovenstående som dig, så send din ansøgning og dit CV til os. Du giver med din ansøgning tilladelse til, at dine data evt. deles med ekstern samarbejdspartner inden for rekruttering. Data behandles i henhold til GDPR.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til Jonas Nørgaard Nielsen via mail jnn@web2media.dk.

Ansøg her
Få mere ud af din marketing

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og værdifuld indsigt og konkrete tips direkte i din indbakke