Handelsbetingelser
Formål og omfang
Nærværende salgs -og leveringsbetingelser (”Vilkårene”) fastlægger de nærmere betingelser for Web2Media ApS’ (”Web2Media”) levering af tjenesteydelser og øvrige services, mod betaling for kunden (”Kunden”). Vilkårene kan alene fraviges ved skriftlig aftale.
Enhver individuelt skriftlig indgået aftale mellem Web2Media og Kunden, hvor Web2media levere ydelser mod betaling, omtales i nærværende som ”Aftalen” – uanfægtet om der er tale om én eller flere projekter.
Vilkårene udgør sammen med øvrigt skriftligt materiale, aftalegrundlaget for alle aftaler med Web2Media.
Web2Medias samarbejde med kunden omfatter altid markedsføringsrådgivning som en del af ydelsen.
Rådgivningen omfatter blandt andet strategi, digital forretningsudvikling og onlinemarkedsføring, men er ikke begrænset til det.
Web2Media indtager rollen som markedsføringsrådgiver og mægler mellem annoncør og medier. Web2Media er således ikke ansvarlig for materialets indhold, ligesom der ikke kan gives nogen garantier for annoncernes eksponering, virkning eller effekt.
Web2Media er i tilfælde af salg, fusion eller anden overdragelse af Web2Medias forretning berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til 3. part uden indhentning af Kundens samtykke.
Web2Media forbeholder sig ret til enhver tid at tilføje og/eller ændre i vilkårene.
Indgåelse af aftale
Aftaler mellem Web2Media og kunden accepteres mundtligt eller skriftligt af Kunden og følger disse Vilkår medmindre andet er skriftligt aftalt med Kunden.
Når Kunden har afgivet en ordre til Web2Media om tjenesteydelser, udarbejder og sender Web2Media en ordrebekræftelse eller anden skriftlig bekræftelse.
Såfremt en aftale er indgået mundtligt, sender Web2Media en ordrebekræftelse eller anden skriftlig bekræftelse. Indsigelser mod bekræftelsens indhold skal uden ugrundet ophold meddeles Web2Media, i det aftalen ellers anses for indgået på de vilkår og betingelser der fremgår af den fremsendte bekræftelse.
En aftale mellem Web2Media og kunden kan også indgås ved at Kunden fremsender accept på tilbud, som Web2Media herefter skriftligt bekræfter.
Web2Media er kun forpligtet af ordrer, der af Web2Media på utvetydig måde er bekræftet over for kunden. Web2Media er dog ikke forpligtet til den indgåede aftale såfremt der efter afgivelse af bekræftelse opstår leveringsudfordringer, som Web2Media ikke bærer ansvar for. Dette er ligeledes beskrevet under force majuere.
Hvis det i fremsendte bekræftelse ikke tydeligt fremgår eller andet aftales, indgås aftaler som en løbende abonnementsydelse der løber indtil den opsiges. Opsigelses betingelser er beskrevet nedenfor.
I tilfælde af aftale om timebaseret afregning, uden anden aftalt pris, afregnes til gældende timepris per pågået tid. Timepris i 2025 er 1.250 eks. Moms.
For indgåelse af aftaler mellem Web2Media og Kunden, hvor Web2media påtager sig rollen som ”reseller” af en software, henvises til ”Software aftaler indgået mellem Web2Media og kunden”.
Indlevering af annoncemateriale
Såfremt Kunden skal indlevere annoncemateriale, angiver ordrebekræftelsen datoen for, hvornår Web2Media senest skal have annoncematerialet i hænde.
Materialet skal, medmindre andet er aftalt, leveres elektronisk.
Modtager Web2Media annoncematerialet for sent, er Web2Media berettiget til at udskyde annonceringens begyndelsestidspunkt i en periode, som er rimelig, Kundens forsinkelse taget i betragtning.
Hvis Kunden bliver opmærksom på en fejl i annoncematerialet og giver besked herom, vil Web2Media til enhver tid søge at korrigere fejlen inden for rimelig tid, selvom disse skyldes Kundens forhold. Der kan dog gå op til 30 dage eller mere før korrektionen er endelig implementeret, afhængig af mediet. Ekstraarbejde og ekstraudgifter forbundet med korrektion af fejl faktureres til Kunden.
Pris og betalingsbetingelser
Alle priser fremgår af den enkelte ordrebekræftelse er eksklusive moms og gebyrer.
Såfremt der ikke er truffet anden skriftlig aftale herom, faktureres afholdte udlæg og Web2Media’s vederlag bagud hver måned.
Fakturaen forfalder pr. fakturadato, og betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato.
Vi forbeholder os retten til at fakturere 50% af aftalens beløb forud når projekter over DKK 50.000 startes op. Resterede faktureres som ovenstående.
Ved overskridelse af betalingsfristen pålægges Kunden en rente på 2,0 % pr. påbegyndt måned indtil betaling sker.
Web2Media forholder sig retten til at regulere enhver oplyst pris vedrørende ydelser med 30 dages varsel, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Web2Media forbeholder sig retten til årligt at regulere priserne i henhold til forbrugerprisindekset (CPI). Prisstigninger vil altid være minimum 3% uanset udviklingen i forbrugerprisindekset. Denne regulering vil finde sted én gang om året.
Betalingsmisligholdelse på mere end 30 dage vil altid udgøre væsentlig misligholdelse. Kunden er ligeledes ikke berettiget til at tilbageholde dele af købssummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende leverede ydelser. Dette vil ligeledes ses som væsentlig misligholdelse af Aftalen.
Rettigheder
Alle rettigheder til annoncer og annoncemateriale, herunder (men ikke begrænset til) kildekoder, grafik, layout, tekst, billeder og video, der helt eller delvist er fremstillet af Web2Media eller dennes samarbejdspartnere, for kundens regning, tilhører kunden.
Materiale leveret af Web2Media herunder præsentationer, rapporter, analyser med videre må ikke kopieres, oversættes, reproduceres i elektronisk form, gøres tilgængelig for 3. part eller anden måde videredistribueres uden skriftligt samtykke fra Web2Media.
Web2media er berigtiget til at benytte kunden som reference når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelse for kunden i øvrigt.
I forbindelse med ophør af samarbejde med Kunden er Web2Media ikke forpligtet til at udlevere eller på anden måde anskuelige det arbejde, herunder f.eks. de links der måtte være opbygget for Kunden eller andet materiale i øvrigt.
Ejerskab og driftsansvar
Alle konti og platforme oprettet i kundens navn, herunder annonceringskonti og øvrige marketingplatforme, er og forbliver kundens ejendom. Kunden er ansvarlig for eventuelle driftsomkostninger, medieindkøb (ad spend) og platformsspecifikke licenser knyttet hertil.
For dataplatformsløsninger, herunder integration, sammenkobling, opbevaring, behandling og visualisering af data i dashboards, gør følgende sig gældende:
Web2Media ejer og driver de underliggende connectors, integrationer, databaseløsninger og dashboard-værktøjer, hvortil der opkræves et månedligt licens- og driftsgebyr. Kunden har brugsret til de leverede løsninger så længe aftalen løber, men opnår ikke ejerskab over de bagvedliggende tekniske komponenter.
Kunden har til enhver tid ejerskab over egne rådata og kan anmode om udtræk heraf i maskinlæsbart format (f.eks. CSV eller JSON), så længe dette er teknisk muligt uden indgriben i Web2Media’s systemarkitektur. Udtræk overdragelse af rådata ved samarbejdets ophør kan ske efter nærmere aftale.
Ved ophør af samarbejdet ophører brugsretten til dashboards, modeller til databehandling og tekniske integrationer. Rådata kan udleveres i det format og den struktur, de er modtaget i fra datakilderne (f.eks. Google Ads, Meta, GA4 mv.), men ikke i det transformerede eller modellerede format anvendt i dashboardet.
Ansvar og hæftelse
Kunden er ansvarlig for lovligheden af annoncers indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende.
Det understreges, at Web2Media ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsføringstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang Web2Media har medvirket til udformningen heraf.
Kunden skal holde Web2Media skadesløs for ethvert tab, som Web2Media måtte lide som følge af Kundens eventuelle misligholdelse eller som følge af annoncens eller projektets beskaffenhed. Dette omfatter advokatomkostninger, bøder fra det offentlige, licensbetalinger til kollektive forvaltningsselskaber, idømte krav på vederlag og erstatning for immaterielle krænkelser samt eventuelle forligsbeløb, som Kunden har godkendt på forhånd.
Web2Media kan uden varsel fjerne, afvise eller bortskaffe Kundens annonce ved betalingsmisligholdelse, mistanke om ulovligheder, anstødelighed eller rettighedskrænkelser. Web2Media forbeholder sig i denne forbindelse retten til at videregive oplysninger om Kunden til offentlige myndigheder.
Web2Media påtager sig ikke ansvar for driftstab, tabt avance, tab af data eller andet indirekte tab som resultat af arbejde udført for -og i samarbejde med kunden
Som eksempler nævnes:
Ansvar for eventuelle brudte links, ved køb af linkbuilding, som følge af ophørt domæner eller interne politikker hos 3. part Her erstatter Web2Media ikke de brudte links eller refundere beløb herfor.
Ansvar for Googles eventuelle ekskludering af et website, eller resultat af ændrede retningslinjer fra Googles side der påvirker det i Aftalen aftalte.
Overskridelser af budgettet på Kundens annoncekonto på tværs af Meta, Google, LinkedIn og andre, uanset årsagen til sådanne overskridelser. Kunden bærer således det fulde ansvar, og hæfter selv ubetinget for enhver sådan overskridelse af budgettet, og er herudover forpligtet til at kompensere Web2media for eventuelle ekstraomkostninger, mertid eller tab, der måtte opstå som følge heraf.
Web2Media fraskriver sig et ansvar og erstatning som resultat af fejl i præsenterede priser på Kundens produkter på diverse platforme, systemnedbrud herunder også fra. 3. part, uvedkommendes adgang eller anden form for manglende levering. Web2Media forpligter sig til gengæld til, at opretholde et sikkerhedsniveau, som lever op til gældende branchestandard.
Kunden bærer ansvaret for at foretage sikkerhedskopier af projektrelevant data, herunder tekst, billeder og film på Kundens egne IT-systemer.
Web2Media’s ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 50 % af det vederlag som Web2Media har faktureret Kunden 12 måneder forud for tabets eller skadens opståen. Uanset størrelsen af vederlaget, kan Web2Media’s samlede erstatningsansvar overfor Kunden aldrig overstige DKK 100.000.
Mangler
En mangel foreligger, såfremt de leverede ydelser eller dele heraf i øvrigt ikke opfylder de i ordrebekræftelsen fastsatte krav til omfang og kvalitet, eller, hvad der i øvrigt rimeligt kunne forventes af Kunden eller måtte opfattes som normal praksis i branchen.
Såfremt de af Web2Media leverede ydelser må betegnes som mangelfulde, og dette ikke burde være opdaget af Kunden i forbindelse med dennes gennemgang, kan Kunden påberåbe sig dette. Reklamation skal ske straks efter manglen opdages og senest 1 måned efter annonce-, projekt- eller rådgivningsperiodens afslutning, og er kun gældende såfremt Kunden kan dokumentere at manglen skyldes Web2Media’s arbejde.
Web2Media skal foretage afhjælpning af egne mangler som en del af samarbejdet uden beregning.
Web2Media er dog ikke ansvarlig for mangler – uanset art – hvis Web2Media kan dokumentere, at disse skyldes fejl hos mediet, eller forhold der kan tilskrives Kunden.
Aftalens løbetid og opsigelse
Aftalen gælder for den samarbejdsperiode, der fremgår af ordrebekræftelsen, og er uopsigelig i denne periode, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Hvis der ikke er fastsat en bestemt periode, eller andet er specifikt aftalt, kan begge parter opsige aftalen med løbende måned + 60 dages varsel.
Web2Media forbeholder sig dog retten til at opsige en aftale helt eller delvist med 14 dages varsel, grundet mediets eller Web2Media’s egne forhold. Såfremt Kunden har betalt for fremtidig annoncering eller rådgivning på opsigelsestidspunktet, vil Web2Media senest 30 dage senere returnere beløbet.
Hvis kunden opsiger samarbejdet i løbet af en aftalt aftaleperiode, er kunden forpligtet til at betale for det på opsigelsensperiodens udløb udførte arbejde.
Annullering
Eventuelle annulleringer skal ske skriftligt og foreligge senest 10 arbejdsdage før projektets påbegyndelse mod et gebyr svarende til 25 % af projektets nettopris.
Annulleringer modtaget senere end 10 arbejdsdage før projektets start kan kun ske mod et gebyr svarende til 50 % af projektets nettopris. Annullering efter projektets start er ikke mulig.
E-mails til adressen annullering@web2media.dk sidestilles i denne forbindelse med skriftlighed.
Mangelsføjelser
Parterne er med de ovennævnte begrænsninger berettiget til at ophæve aftalen om tjenesteydelser til Kunden med rådgivning efter dansk rets almindelige regler. Såfremt ophævelsen skyldes Web2Media’s væsentlige misligholdelse får Kunden brugsretten til det af Web2Media udviklede materiale, idet omfang der er sket betaling for disse.
Såfremt en aftale ophæves af Web2Media grundet Kundens forhold, opnår Kunden ingen brugsret til det leverede annonceringsmateriale. Kunden kan ikke på denne baggrund kræve erlagte ydelser tilbagebetalt.
Uanset hvilken begrundelse der angives, har Kunden dog ikke krav på forholdsmæssigt afslag.
Tages en part under konkursbehandling, træder i likvidation, eller standser betalingerne anses det som væsentlig misligholdelse af alle parternes aftaler, med mindre kurator/likvidator eller tilsynsførende uden ugrundet ophold meddeler, at denne tiltræder disse aftaler.
Force Majeure
Parterne kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse eller svigt i energiforsyningen eller kommunikationssystemer. Dette gælder ligeledes for eventuelle underleverandører.
Er en part ramt af force majeure, påhviler det denne part snarest muligt at gøre den anden part opmærksom herpå. Opfylder parten ikke denne meddelelsespligt, hæfter parten, som om der ikke forelå force majeure.
Behandling af persondata
Web2Medias behandling af data på persondata på vegne af Kunden er defineret af selvstændig Databehandleraftale, som indgås mellem Kunden og Web2Media.
Medarbejder klausul
I samarbejdsperioden og i et tidsrum af et år efter samarbejdsperiodens endelige afslutning, kan Kunden ikke uden konkret aftale med Web2Media herom, ansætte de af Web2Media’s medarbejdere, som har arbejdet, eller som er planlagt at skulle arbejde på det pågældende samarbejde.
Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte udspringe af disse Vilkår eller samhandel mellem parterne i øvrigt skal anlægges ved Retten i Århus. Tvisten skal afgøres efter dansk ret.
Software aftaler indgået mellem Web2Media og kunden
For eventuelle 3. parts licenser, hvor Web2Media påtager sig rollen som reseller gælder som standard producentens/software udviklers vilkår. Kunden kan ikke gøre krav gældende overfor Web2media i anledning af fejl og mangler ved 3. parts licenser.
Aftalen følger derudover Web2Medias generelle betingelser beskrevet i nærværende. I tilfælde af tvister, og hvor andet ikke er skriftligt aftalt, mellem nærværende vilkår og 3. parts vilkår har vilkårene i nærværende forrang.