Sådan finder du vej til vores kontor
Når du indtaster adressen Bülowsgade 68, 2. sal, 8000 Aarhus C. i din GPS, bliver du ofte ledt hen til porten på Bülowsgade. Det er dog ikke den bedste indgang, hvis du kommer i bil.
Kør i stedet rundt om bygningen og ind i gården fra Lars Kruses Gade. Her har vi ni gratis parkeringspladser. Du kan se placeringen af dem på kortet.
Se hvordan du finder indgangen og parkeringen
Du kan også se på kortet her, hvor parkeringspladserne er placeret.
Er du i tvivl?
Du er altid velkommen til at ringe til os på 71 99 00 11, så hjælper vi dig på vej.
Vi glæder os til at se dig.
Lidt historie
Vidste du, at vores kontor engang var et hospital?
Bygningen på Bülowsgade 68 blev opført i 1907 som Sankt Josephs Hospital. Her drev nonner fra Sankt Josephs Orden hospitalet frem til midten af 1980’erne.
Siden har bygningen blandt andet huset et daghjem, et høre- og talecenter og VUC. I dag er de gamle sygestuer blevet til lyse kontorer, men bygningens historie kan stadig mærkes.
Så når du besøger Web2Media, træder du ind i mere end 100 års Aarhushistorie.
