72 % flere Click & Collect-ordrer med lokal lagerdata i Google Ads

Ved at integrere butikslager med Googles Local Inventory Ads blev SPORT 24 synlige og højrelevante for de mange potentielle kunder, som starter købsrejsen med at researche online.
+13%
Flere annoncevisninger
+31%
Flere klik
+72%
Flere "Click & Collect"-ordrer

Udfordring

Med næsten 100 butikker landet over og en af Danmarks største kundeklubber fulgte store krav til SPORT 24’s synlighed og annoncering på Google. For den store sportsbutikskæde er det vigtigt, at sikre gode kundeoplevelser og imødekomme forskellige kundepræferencer – uanset om kunderne køber online eller i en fysisk butik.

Efter SPORT 24 lancerede deres nye webshop, var næste skridt derfor at integrere selve butikslageret med Google Ads PMAX-annoncering. Formålet var at gøre butikkernes varelager tilgængeligt for de mange potentielle kunder, der starter deres research online, inden de køber i butik. Annoncerne knyttet til et lokalt butikslager gjorde det muligt for SPORT 24 at være synlig for de mange potentielle kunder til deres butikker.

Løsning

På SPORT 24’s gamle platform kunne kunderne reservere et produkt online og afhente i butik. I samarbejde med Web2Media blev det muligt på den nye platform også at inkludere lagerstatus, i feedet til Google, og dermed tilbyde flere produkter, samt at blive vist i lokale søgninger som eksempelvis ”nær mig” eller ”i butik”.

”83% af kunder der handler i fysiske butikker har lavet online research inden deres besøg”

Think with Google

Samtlige af SPORT 24’s butikker skulle have integrationerne mellem Google Ads, Google Merchant Center og Google My Business på plads. Det skabte fundamentet for at kunne tilføje et produktfeed med lagerstatus på produkterne i de enkelte butikker. Derudover blev der til feedet tilføjet funktioner som “afhent samme dag”. Senere blev der også integreret de produkter, som var udsolgt online, men på lager i en butik, hvilket tredoblede det antal produkter, som SPORT 24 kunne annoncere for. Sidst, men ikke mindst, blev annoncerne, ved hjælp af førstepartsdata, målrettet til de kunder, som foretrak at reservere produkter online og afhente dem fysisk i en butik.

Google Local Inventory Ads viser produkter, der rent faktisk er på lager i SPORT 24’s butikker – klar til afhentning samme dag.

Konklusion

Ved at koble butikslager til Google Ads lykkedes det SPORT 24 at få større synlighed, mere trafik og flere ordrer. De mærkbare resultater viser, hvordan en målrettet annoncering og et feed opdateret med lokal lagerdata kan gøre en reel forskel i salget.

Jeppe Houbak

Head of Paid Search

Klar til at få mere ud af jeres fysiske butikker?

Lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan skabe resultater med smarte omnichannel-løsninger.

Kontakt os her