Fra spredte marketingindsatser til én fælles retning

Siden 2021 har DecoFarver samarbejdet med Web2Media. Men det var først i februar 2025, hvor alle marketingindsatser blev samlet hos os, og samarbejdet for alvor udnyttede marketingsynergierne. En beslutning som altså ikke handlede om at skifte retning – men om at skabe sammenhæng.

Resultater siden DecoFarver samlede sin marketing hos Web2Media

Monetization Mouse Streamline Icon: https://streamlinehq.com
2.6%
højere marketingspend
15.8%
over budget på omsætning
24.9%
vækst i bundlinjen

Udfordring

Når marketing er fordelt på flere bureauer, følger der ofte ekstra koordinering og flere beslutningslag med. Noget, der hurtigt stjæler både tid og fokus.

DecoFarver arbejdede tidligere med op til fire forskellige bureauer. Ambitionen var at have de bedste specialister inden for hvert område. I praksis betød det dog, at DecoFarver ofte blev bindeleddet mellem bureauerne for at få indsatserne til at hænge sammen. Det gav en tungere drift af marketing og gjorde det vanskeligt at sikre en klar rød tråd i både prioritering og retning.

Løsning

Ved at samle alle marketingdiscipliner hos Web2Media blev der skabt ét fælles ansvar – og én fælles retning. Web2Media lagde, som Jesper selv beskriver det, “hånden på kogepladen” og tog det fulde ansvar for helheden.

I stedet for at koordinere på tværs af flere leverandører, har DecoFarver i dag én fast rådgiver, der sikrer fremdrift og sammenhæng. Internt hos Web2Media arbejder specialisterne tæt sammen på tværs af SEO, Search, SoMe og e-mail, uden at DecoFarver skal være bindeled.

Det har forkortet afstanden fra idé til handling markant – og frigivet tid hos CMO og medejer, Jesper Laursen, til det, der skaber mest værdi.

"Nu skal jeg egentlig bare sørge for, at vi er enige om, hvad vi vil opnå – og så godkende lidt. Resten kører af sig selv - og markant bedre end før."
Jesper Laursen
CMO og medejer, DecoFarver

Et samarbejde bygget på indsigter frem for skabeloner

DecoFarver fremhæver, at Web2Media adskiller sig fra tidligere bureauer, med evnen til at sætte sig grundigt ind i DecoFarvers forretning. Indsatserne tager udgangspunkt i virksomhedens virkelighed og målsætninger – ikke i aftaleskabeloner og værdiløst mersalg.

Det betyder også, at marketing ikke bliver behandlet som en isoleret disciplin, men som en integreret del af forretningen. Fokus er ikke kun på performance på de enkelte kanaler, men på DecoFarvers samlede rentabilitet og langsigtede værdiskabelse – på tværs af både B2B og B2C.

For DecoFarver har kontinuitet i samarbejdet været afgørende. Det er i høj grad de samme mennesker, der har arbejdet med forretningen over tid, hvilket har styrket forståelsen og gjort samarbejdet mere effektivt.

"Jeg ser dem helt ærligt mere som en ekstern kollega end et bureau. Nok fordi de kender os så godt, og det giver jo en tryghed i det."
Jesper Laursen
CMO og medejer, DecoFarver

Siden DecoFarver samlede deres marketingindsatser hos Web2Media, har det haft en positiv effekt på forretningsøkonomien. Men ifølge Jesper Laursen er det mindst lige så vigtigt, at samarbejdet har skabt tryghed og en nemmere hverdag. DecoFarver oplever nemlig en partner, der arbejder selvstændigt, men altid i tæt dialog og med forretningens mål for øje.

Og det giver DecoFarver overblik i hverdagen med mindre bureau-koordinering og mere arbejdsro.

Frederik Mai-Mehlsen

Senior E-commerce Rådgiver

Leder du også efter en partner, der tager ansvar for din forretning?

Kontakt os for uforpligtende sparring, der bygger på indsigter, erfaring og sund forretningsforståelse.

Kontakt os her