Vil du knække koden til, hvordan du kan løfte din konverteringsrate på din internationale webshop? Og har du tjekket om nøglen kan ligge i at tilbyde dine kunder deres foretrukne betalingsløsning, uanset hvor de handler fra? Hvis ikke, så læs med her.
Hvorfor er det en god idé
At vælge de rette betalingsløsninger til din webshop i udlandet er ikke blot en god idé, men kan være afgørende for din succes på den internationale scene.
Hos Web2Media har vi flere afgørende eksempler på, hvor vigtigt det er, at man tilbyder sine kunder deres foretrukne betalingsløsninger, og flere eksempler på hvilken effekt betalingsløsningen kan have på din webshops konverteringsrate. Tænk bare på hvis en webshop i Danmark ikke tilbød betaling med MobilePay?
Faktisk ser vi at implementering af den rette betalingsløsning i udlandet kan give op til 20-30% øget konverteringsrate alene!
Vi har eksempelvis set følgende resultater på kunder, som har implementeret Klarna i Norge, som er en af nordmændenes fortrukne betalingsløsninger.
Den ene kunde oplevede en stigning på 20 % i deres konverteringsrate, og den anden kunde oplevede en stigning i konverteringsrate på 30 % ved implementering af Klarna.
"At vi har fået tilføjet de foretrukne betalingsløsninger på vores udenlandske webshops har i den grad haft en positiv effekt på konverteringsraten."
– Dennis O. Sørensen, Head of E-Commerce ved Kaufmann
Følg med tiden!
Den mest foretrukne betalingsmulighed i dag er ikke nødvendigvis den, folk foretrækker i morgen. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret på de mest populære betalingsmetoder i de forskellige lande.
Hos Web2Media er vi stolte af at være Google International Growth Partner. Dette giver os en unik mulighed for at holde os konstant opdaterede på de seneste tendenser og udviklinger på det internationale marked. Med tilføjelsen af vores Grow-More Toolkit kan vi give jer målrettet rådgivning om de bedst egnede betalingsløsninger inden for jeres specifikke markeder.
Det er din sikkerhed for, at vi kan anbefale dig de mest optimale betalingsløsninger til din internationale webshop.
Stadigvæk ikke overbevist?
En dårlig oplevelse i betalingsprocessen kan føre til frafald af indkøbskurv. Hvert besvær, der kan fjernes fra betalingsprocessen, øger sandsynligheden for, at en kunde fuldfører købet. Derfor holder vi nøje øje med adfærd og trafik i hvert step af købsprocessen og råber højt, hvis vi oplever et unaturligt højt frafald ved fx betalingsprocessen.
Vi har dertil lavet rapporter, så vi løbende kan følge udviklingen:
I sidste ende handler det om at gøre købsoplevelsen så gnidningsfrit som muligt for dine internationale kunder.
Hvis du har brug for sparring til hvilke betalingsløsninger, du skal koble på din internationale webshop, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi kan hjælpe dig i processen med at vælge de rigtige betalingsløsninger, som passer til det land, som du har aktiviteter i.