Google introducerer “Google Consent” – tracking uden cookies

Der hersker ikke meget tvivl om, at Corona er årets ord 2020. Men på en delt 2. plads ligger velsagtens ord som datasikkerhed, GDPR og, ikke mindst, cookies.

Det er selvfølgelig ikke uden god grund. Men det har medført nye udfordringer i forbindelse med digital marketing særligt efter, at Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet ændrede reglerne senest 17. februar 2020. Her blev det påkrævet, at du som virksomhedsejer gjorde det lettere for brugere at bestemme, hvilke digitale fodspor han/hun ønskede at efterlade ved et besøg på hjemmesiden eller i webshoppen. Det kan du læse mere om i dette indlæg.

Kort fortalt har marketing historisk set været afhængig af cookies og besøgendes accept deraf til både fastholdelse via annoncering og ikke mindst sporing samt analyse af adfærd på hjemmesiden eller webshoppen.

Og det har sine egne udfordringer særligt efter 17. februar 2020. For eksempel ser vi hos vores kunder, at typisk mellem 10%–30% af besøgende altid afviser cookies, som dermed betyder, at deres besøg ikke kan trackes i Google Analytics eller andre steder.

Det er der ikke blevet ændret på.

Du skal stadig huske at bede besøgende om tilladelse, før du må tracke dem ved hjælp af cookies og f.eks. opsætte remarketing. Derfor er det vigtigt, du ikke ændrer noget på den front. Hent råd til, hvordan du sikrer cookieopsamling til din marketing her.

Men Google har nu gjort det muligt for dig at tracke besøgende uden behov for cookies - hvilket er ret banebrydende. Læs mere om den store nyhed fra Google her, som pt. er i Beta-mode.

Få data på alle besøgende — selv dem, der afviser cookies

Med Google Consent implementeret fortæller du kort sagt dit tracking script, om du har brugerens tilladelse til at oprette en cookie tilknyttet brugeren.

  • Hvis du har tilladelsen, så fungerer alt som det plejer
  • I de 10%–30% af tilfælde, hvor du ikke har fået tilladelse (og derfor ikke kan hæfte et cookie-ID på brugeren) sørger Google Consent for at sende et tilfældigt generet ID.

Det vil sige, at du nu kan tracke alle besøgende — med eller uden cookies!

Opsæt Google Consent hurtigst muligt

Google Consent sker ikke automatisk. Det skal implementeres manuelt.

Husk derfor at gøre det hurtigst muligt eller få dit bureau til at gøre det for dig. Det er ikke nogen overdrivelse at påstå, at det kan øge din indtjening markant.

Som Cookiebot så fint formulerer det, ”Kort sagt, så bygger Google Consent Mode bro mellem datasikkerhed og datadrevet digital annoncering ved at sikre, at din hjemmesides analyse- og marketingværktøjer kan køre uden problemer.”

Det betyder ikke bare mere data for dig og dit marketingbureau — det betyder også mere nøjagtig data, eftersom du nu har et mere troværdigt datasæt at arbejde ud fra.

Hvad gør Google Consent?

Google Consent anvender to nye tags (ad storage og analytics storage) til at kontrollere adfærden for andre Googletags og cookies. Hertil modtager det oplysninger om brugeres cookiesamtykke direkte fra din CMP (Consent Management Platform).

Alt afhængig af hvad brugeren beslutter i forhold til brug af cookies, så følger Google Consent to forskellige procedurer.

Dem har Google selv illustreret i nedenstående grafik.

Med samtykke fungerer de tilknyttede tags normalt, og du kan bruge Google Ads- og Google Analytics-cookies til måling og retargeting. Uden samtykke vil de i stedet indsamle anonymiseret data uden brug af cookies.

Google Consent går fint i spænd med Google Analytics 4

For kun en lille måned siden kom Google med en anden kæmpe nyhed: De lancerede Google Analytics 4.

Det går meget fint i spænd med introduktionen af Google Consent Mode, der som sådan er med til at videreudvikle på funktionsmulighederne ikke bare i Google Analytics men i jeres marketingafdeling som helhed.

På samme måde som med Google Consent kan det ikke underdrives, hvor vigtigt det er, at I er på forkant med de nye opdateringer her. Ikke mindst fordi der sandsynligvis vil være mange, der vil halte bagud — det er også en glimrende mulighed for at komme et skridt foran dine konkurrenter.

Få både mere og bedre data med den nyeste version af Google Analytics

Den nye version af Google Analytics byder blandt andet på AI-optimeret data og funktionaliteter i forbindelse med tracking på tværs af enheder.

Det betyder med andre ord udvidede muligheder for predictive insight, dybere integration med Google Ads, målefunktioner på tværs af enheder og mere detaljeret data.

Din marketingafdeling eller dit bureau kan nu endnu bedre opbygge og vedholde brugere, der krydser mellem besøg på nettet og i app eller anden funktionalitet.

Hvis en bruger f.eks. på et tidspunkt foretager en handling på hjemmesiden, hvor jeres setup automatisk tilføjer dem til en retargeting-liste, men de eksempelvis førhen har gennemført et køb i appen, opdateres listen automatisk for at fjerne brugeren, så de ikke bliver retargeted med irrelevante annoncer.

Og det er kun en brøkdel af de nye fordele, som Google Analytics 4 tilbyder.

Hvis du er nysgerrig, vil høre mere eller har brug for hjælp til opsætning af Google Analytics 4, så kontakt din marketingafdeling hurtigst muligt — eller giv os et kald. Vores Google- og trackingeksperter sidder altid klar til at hjælpe dig med at sikre mest mulig data til din marketing.

Kontakt mig for hjælp til Google Analytics 4 eller andet