Skab indvirkning, og skil dig ud med den rette Influencer marketing

Undersøgelser viser, at Influencer marketing har potentialet til at skabe imponerende resultater for dig og din virksomhed. Det rammer et helt andet niveau af troværdighed i forhold til mere traditionel markedsføring. Mange forbrugere vurderer budskaber fra folk, de stoler på og kan identificere sig med meget højt. Derfor vil vi også altid se på, om det kunne give mening at sætte i spil for dig og din virksomhed.

Vælger du at gå i denne retning, så får du et talerør til dine kunder, som man ikke kan få andre steder. En influencer kan kommunikere på vegne af din virksomhed med de budskaber, der giver mening for jer. Det er med til, at din virksomhed opnår social proof blandt eksisterende og potentielle kunder.

Det opnås dog kun, hvis samarbejdet er sat op, så det giver mening for både influencer, din virksomhed og ikke mindst forbrugerne. Hvis du har et samarbejde, der er meningsfuldt, og en kampagne, der er veludført, så er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan opnå med Influencer marketing.

Hvad går det ud på?

Kort fortalt går Influencer marketing ud på, at man indgår et samarbejde med en indflydelsesrig person for en given målgruppe. Det kan minde om PR, dog handler Influencer marketing i langt højere grad om at have en nær relation og klar strategi for en given kampagne og sammen sikre udarbejdelse og distribution.

Det hele begyndte med et hul i markedet, hvor flere og flere så mulighederne i at benytte influencere. Det har sidenhen udviklet sig, og markedet er så småt ved at være mættet på nogle områder - især inden for Mikro-influencer marketing, som benyttes flittigt. Det er blevet normen at være til stede overalt, hvilket er et tegn på, at strategien ikke tænkes ind hele vejen. Det er nemlig ikke altid det bedste at have mest mulig eksponering. På trods af mætning af markedet, er der stadig, og der vil formentlig altid være, et hul med meningsfulde og gensidige samarbejder med makroinfluencere.

Vi hjælper med at tænke ud af boksen med Influencer marketing

Vi rådgiver ud fra vigtigheden af at få sat et meningsfuldt samarbejde op. Hvis du indgår et samarbejde med en indflydelsesrig person, der har en relation til dit produkt, vil det fremstå langt mere troværdigt over for forbrugeren. Det vil i sidste ende give langt mere effektive kampagner, end hvis du skyder med spredehagl og markedsfører dig uden relevans.

Vi kan hjælpe dig med alt lige fra strategi til udarbejdelse. Vi hjælper dig også med at få kontakt til de helt rette influencere og sætter samarbejdet op. Vi kan sætte dig i kontakt med bureauer, men er ikke gift med nogle af dem, så vi finder frem til dem, der giver mest mening for dig og din virksomhed. Vi ser altid på din forretning først, derefter finder vi frem til det, som vi skal gribe fat i.

I takt med at flere og flere tænker i disse baner, er det også blevet vigtigere at tænke ud af boksen og finde på noget andet. Det er vi rigtig gode til, og vi har haft stor succes med kampagner, hvor vi er kørt ved siden af sporet i stedet for at følge det, alle andre gør. Vi tænker alle kanaler ind og bruger materialerne på tværs, så det bliver pushet ud til de rette mennesker. Især videomateriale fungerer godt, når vi snakker Influencer marketing, og det kan også bruges på dine betalte kanaler.

Selvfølgelig holder vi øje med tendenser på markedet, men først og fremmest ser vi på netop din virksomhed og vurderer, hvad I har brug for. Det er vigtigt, at vi tænker budskaberne ind på alle kanaler og ikke blot fokuserer alt energi på eksempelvis Instagram. Det giver virkelig gode resultater at kombinere Influencer marketing med markedsføring på Facebook, E-mail, YouTube m.m. for at hæve performance af kampagnerne.

Skal vi tage en snak om Influencer marketing?

Skal vi hjælpe dig med at komme i gang med Influencer marketing? Vi kan assistere dig hele vejen og hjælpe dig med at tænke ud af boksen, så vi sammen udarbejder effektive kampagner.

Så tag fat i os og få en uforpligtende snak om, hvordan du kan benytte Influencer marketing i din strategi.