Er du vores nye praktikant?
Video & Grafisk Design Praktikant
Er du fagligt ambitiøs, og ønsker du at anvende dine tillærte evner og interesse for visuel kommunikation hos en succesfuld og dynamisk virksomhed i vækst?
Drømmer du om et målrettet læringsforløb, hvor du udvikler specialistviden indenfor video og grafisk design, og hvor du ’fasttracker’ starten af din karriere i trygge rammer?
Så læs med her!
Din rolle
Du vil blive en del af et engageret og passioneret creative-team, hvor vi skaber inspirerende og fængende kreativer til annoncer, kampagner og andet digitalt indhold. Du kommer til at sidde med en bred paletter af opgaver indenfor det kreative og kommer til at hjælpe vores forskellige specialister i teamet, der bl.a. dækker over en videospecialist, grafiker, Art Director og projektleder.
Du vil bl.a. prøve kræfter med:
- Marketingindhold til betalt annoncering på SoMe
- Grafisk arbejde og opsætning
- Videoredigering og versionering til relevante formater og længder
- Deltage i video/foto-produktioner ude af huset
- Produktion af AI billeder til annoncebrug
- Arbejde med UGC og influencer samarbejder (Denne del fylder mindre i praktikken)
Din profil
Vi leder efter en engageret studerende, der har kendskab til og erfaring med adobepakken. Du er passioneret omkring grafisk design, video og den visuelle kommunikation. Vi forestiller os, at du har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for visuel kommunikation, digital koncept udvikling, multimediedesign eller lignende
- Har erfaring med adobepakken, særligt photoshop – vær opmærksom på, at det er et krav, at du har et kendskab til dette.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af følgende redigeringsprogrammer: Premiere Pro, Final Cut Pro, DaVinci Resolve og/eller After Effects
- Ønske om faglig og personlig udvikling
- Taler flydende dansk og kan kommunikere på engelsk
Bliv en del af et fagligt og socialt praktikant program
Vi tilbyder et veltilrettelagt praktikantprogram Grow2Gether med både fagligt og socialt indhold, hvor du får et fællesskab med de andre praktikanter i virksomheden (Typisk har vi 4-7 praktikanter på tværs af afdelinger pr. halve år). Det får du bl.a. fra vores praktikantprogram:
- Ugentlig sparring med de andre praktikanter
- Mulighed for at prøve en dag i andre afdelinger
- Personlighedstest + teamworkshop med dine medpraktikanter
- Sociale arrangementer
- Casebaseret arbejde med de andre praktikanter
- Planlægning af en social aktivitet som del af vores Sund & Social koncept
Vi tilbyder
Et praktikforløb på vores hovedkontor i hjertet af Aarhus, hvor der summer af liv, og hvor du får faglig sparring og interesserede kolleger. Vi vægter fællesskab og trivsel højt. I 2021 blev vi kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads i Region Midtjylland og i august 2023, 2024 og 2025 modtog vi Happy Workplace certification. Hos os kan du se frem til:
- Adgang til fitness, betalt frokostordning, god kaffe og lækker frugt
- En fredagsbar samt sociale arrangementer
- En tilknyttet mentor i din afdeling som sikrer, at du bliver en del af fællesskabet og har den nødvendige faglige støtte.
- Faste check-ins med din mentor, så du har mulighed for at præge din praktikperiode i den retning, du synes er mest spændende
- Fleksibilitet og forståelse i forhold til projektopgaver, fag og arbejde
- Faglig udvikling
Om Web2Media
Vi er et digitalt marketingbureau med hovedkontor i hjertet af Aarhus. Vi rådgiver vores kunder inden for digital forretningsudvikling og eksekverer samtidig på deres marketingstrategi med høj faglig ekspertise. Vores kunder tæller bl.a. SPORT24, KitchenJoy og Amnesty. Vi er ca. 70 engagerede medarbejdere.
Vi har en åben og respektfuld kultur, hvor vi altid stræber efter at gøre det bedste for hinanden, vores kunder og vores leverandører. Vi er ambitiøse, og vi vægter kvalitet, passion og samhørighed højt.
Ansøg nu
Send din ansøgning og dit CV, hvor du fortæller lidt om dig selv. Ønsket opstart er d. 10/8, og vi forventer, at du kan være i praktik hos os i 3-5 måneder. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, så kontakt HR Manager Sophia Kjær Jørgensen via mail; skj@Web2Media.dk. Find os på Facebook, Linkedin og Instagram for at lære mere om Web2Media.
Ansøg her
