Er du interesseret i teknik, data og kunderådgivning?

SEO Specialist

Vil du være en del af et SEO-team, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd?

Kan du se sammenhængen mellem teknisk SEO, content og konverteringer – og trives du med at omsætte indsigt til konkrete resultater?

Så kan du være vores nye SEO Specialist.

 

 

Din rolle

Du bliver en del af vores ambitiøse SEO-team, som består af seks skarpe specialister og en studentermedhjælper. Vi har høj faglighed, stærk holdånd og en kultur, hvor humor, samarbejde og vindermentalitet går hånd i hånd med integritet, kvalitet og ærlighed.

Som SEO Specialist får du ansvaret for at drive din egen projektportefølje og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder og kolleger. Du kommer til at arbejde med SEO på tværs af både B2B- og e-commerce-kunder, hvor du er med til at skabe målbar performance og langsigtet vækst.

Du får samtidig en tæt samarbejdsflade med andre teams – blandt andet vores Paid Search-team – så vi sikrer det bedst mulige samspil mellem kanaler, landing pages og performance, og skaber de bedste forudsætninger for effektive indsatser på tværs.

Dine primære opgaver inkluderer bl.a. at:

  • Udvikle SEO-strategier
  • Udøve strategisk rådgivning overfor kunder
  • Være specialist i on-site SEO: struktur, UX/SEO-samspil og semantisk optimering
  • Lave SEO tekniske analyser
  • Planlægge og eksekvere linkbuilding
  • Have tæt kundedialog om KPI’er, potentialer og prioriteringer
  • Udarbejde målrettede contentstrategier
  • Lave rapportering og præsentation af performance

 

 

Din profil

  • Du har en analytisk tilgang, en stærk dataforståelse og formår at omsætte kompleksitet til forretningsværdi.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og minimum 2-3 års erfaring med SEO. Det er et plus, hvis du har erfaring fra bureau.
  • Du har solid erfaring med GA4, Search Console, AccuRanker, Ahrefs og Screaming Frog
  • Du er nysgerrig, proaktiv og trives i kundedialoger, hvor både strategi, budget og analyser er på agendaen.
  • Du arbejder struktureret, er vedholdende og har blik for detaljer, men formår at prioritere efter effekt.
  • Du er imødekommende og en holdspiller i samarbejdet med både kollegaer og kunder
  • Du motiveres i krydsfeltet mellem eksekvering og kundekontakt, og evner at formidle viden og løsninger til både kunder og kolleger på en forståelig måde.

Bemærk vi søger en erfaren profil. Vi forventer ikke, at du er ekspert i alt fra dag et, men vi forventer, at du har en positiv og opsøgende tilgang og tager ansvar for egen udvikling. Vi garanterer, at du får rammerne og støtten til at lykkes.

 

 

At arbejde hos Web2Media

Hos os betyder fællesskab og trivsel meget. Vi har en grundig onboarding, hvor du de første måneder får en mentor som du altid kan sparre med og vi sørger for, at du lærer dine nye kolleger at kende på tværs af teams – blandt andet til vores faste kollegafrokoster i en uformel setting. Vi ønsker, at du skal finde dig til rette både fagligt og socialt. For os er gode relationer en forudsætning for et godt samarbejde.

Din leder er altid tæt på, og I har løbende samtaler om din trivsel og faglige udvikling.

 

 

Det tilbyder vi

  • En grundig onboarding med mentor, kollegafrokoster og løbende sparring, så du hurtigt føler dig hjemme.
  • Frokostordning, pension og sundhedsforsikring
  • 5 feriefridage
  • Adgang til fitnesslokale og omklædningsfaciliteter
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og videndeling på tværs af teams.
  • Sociale aktiviteter, der styrker samhørigheden – fra hverdagsfrokoster til større arrangementer.
  • Fleksibilitet og tillid i hverdagen, så der er balance mellem arbejde og privatliv.

 

Ansøg nu

Lyder ovenstående som dig, så send din ansøgning og dit CV til os. Du giver med din ansøgning tilladelse til, at dine data evt. deles med ekstern samarbejdspartner inden for rekruttering. Data behandles i henhold til GDPR.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til HR Manager Sophia Kjær Jørgensen via skj@web2media.dk.

Ansøg her