Hvorfor skal du have en digital kanalstrategi?
Det digitale marketinglandskab er både dynamisk og komplekst, og brugerrejsen bliver mere og mere kompliceret at forstå i takt med et øget antal touchpoints mellem annoncører og kunder. Det kræver i dag flere og flere digitale touchpoints, før en forbruger bliver til en kunde.
Derfor er der mange parametre, du skal være opmærksom på, når du som marketingansvarlig skal lægge dine budgetter og dermed definere din digitale kanalstrategi.
Her kommer Web2Media ind i billedet. Vi kan hjælpe dig med at sammensætte den helt optimale digitale kanalstrategi, så du får udnyttet alle de muligheder, der er på markedet lige nu.
Gå fra tunnel vision til full funnel vision
E-commerce-managere bliver ofte målt på kortsigtet salg, og det kan af og til skabe et tunnelsyn med en ROAS-fikseret tilgang. Man glemmer at fylde på i midten og toppen af tragten i form af reach, branding og awareness og fokuserer i stedet primært på salg nederst i tragten.
Det gøres eksempelvis gennem en E-commerce-strategi, hvor den digitale marketing har fokus på annoncering, som arbejder målrettet med aktiviteter, hvor brugeren leder efter dit produkt eller allerede kender dig. Det sker ofte via Google Ads og retargeting.
Dilemmaet ved det er, at det kan være svært at udvide sit audience eller mulige kunder nok. Hvis du ønsker at øge dit salg, handler det ofte også om at få nye besøgende ind på dit site. Det kan f.eks. ske gennem Google Ads eller andre kanaler. Her arbejder du målrettet på at skabe nye besøgende og kunder. På den korte bane kan det synes dyrere end andre aktiviteter. Men det er nødvendigt, hvis du vil skalere din forretning og øge din kundebase med nye kunder.
Sådan fungerer en full funnel-tilgang hos Web2Media
- Kan du ikke udvide dit marked gennem mid-lower funnel-kanaler som search og retargeting?
- Kan du ikke udvide dit marked via mid funnel gennem in-market segmenter eller lookalikes?
- Heller ikke igennem allerede skabte leads eller via mersalg til dine eksisterende kunder?
Så er svaret, at du skal fokusere på potentielle kunder længere oppe i tragten i forhold til stadiet på deres kunderejse.
Overordnet set er der mange forskellige tilgange inden for digital kanalstrategi og mediemix som helhed. Man kan bl.a. køre brede TV-, outdoor-, print- eller SoMe-kampagner.
Her laver vi larm og opnår en masse eksponering, som drypper ned i tragten. Det sker i form af flere brand searches og større kendskabsgrad - hvis det går godt. Men det koster desværre ofte mange penge, fordi vi skyder med spredehagl.
En anden og mere målrettet tilgang er at køre afgrænsede kampagner, der er målrettet nye, potentielle kunder. Det sker med et mål om at skabe reach og engagement, hvor vi følger brugeren hele vejen fra top funnel til lower funnel gennem et annonce-flow.
Fremgangsmåden for full funnel-tilgang kunne se således ud:
1. Først skaber vi reach blandt en relevant målgruppe
2. Dernæst målretter vi annoncer mod eksempelvis dén del af det segment, som interagerede med det content, vi eksponerede dem for på Facebook eller Google (f.eks. en video og dermed videoview)
3. Herfra kører vi et flow af budskaber til brugeren, som nu i højere grad kender os, hvor vi forklarer nærmere og søger en konvertering i form af sign-up eller klik på kampagnen (cookie)
4. Herfra gribes kunden af et e-mail-flow eller retargeting (lower funnel)
På den måde opnår vi at nå kunden gennem hele tragten. Det sker ved først at brede ud med en mere sekventiel og målrettet tilgang - og dernæst agerer på de dataaftryk, vi får retur. Ultimativt skabes der herigennem et meget stærkt fundament for en langsigtet digital kanalstrategi, der starter helt oppe i reach-fasen imod nye potentielle kunder.
Bliv fremtidens vinder inden for digital marketing
Er du klar over, at Google og Facebook har data på, hvilke brugere der er i markedet for netop dit produkt? Vidste du også, at du kan målrette i forhold til dine konkurrenters besøgende?
Foruden search og retargeting, som de fleste allerede kører, kan du identificere kunder, der leder efter dit produkt andre steder end på dit website. Kundernes adfærd afslører, hvad de kunne være interesseret i at købe. På den måde sparer du penge ved at annoncere smart og skalérbart.
Data er tilgængelig for alle. Det handler om at være opmærksom på mulighederne og arbejde på at være de bedste til at anvende det som en integreret del af din marketingstrategi. Vi forudser, at de forretninger, der forstår at bruge disse kanaler optimalt, vil være fremtidens vindere inden for digital marketing.
Vi står klar til at hjælpe dig med din digitale kanalstrategi
Vi har hjulpet mange virksomheder med at udnytte potentialet på hele brugerrejsen og dermed sparet dem mange penge i ufokuseret marketing. Vores højeste prioritet er, at du får mest muligt ud af dit markedsføringsbudget online, og vi står klar til at hjælpe netop din virksomhed.
Har du lyst til at skalere din online marketing og din digitale kanalstrategi ved at gribe dine kommende kunder på hele brugerrejsen? Så lad os komme i gang med det samme!