Meta som annoncefri platform!

Reklamer – nej tak!

Ingen reklamer – kun 95,- om måneden. Er hvad, Meta tilbyder. En annoncefri abonnementsordning på platformen.

Meta og EU er ikke perlevenner. De sidste mange år har de to kæmpet en kamp mod hinanden om brugernes ret til privatliv. I maj i år blev Meta idømt en enorm bøde for at overtræde GDPR-lovgivningen, og nu tager de konsekvensen. Metas løsning er en indførelse af en abonnementsordning, hvor brugerne kan betale 95 kr. om måneden for at slippe for annoncer – eller deres brugere kan fortsætte gratis, med alt hvad det indebærer af tracking og annoncering.

Det står endnu uklart, hvor mange, der vil vælge at betale for en reklamefri oplevelse på Meta. For hvor mange brugere er villige til at betale 95 kr. om måneden, for noget de har fået ”gratis” i mere end 15 år? Helt naturligt kan det skabe noget bekymring hos de virksomheder, der bruger platformen som et væsentligt ben i deres markedsføring. Indtil nu, har vi dog ikke set noget større skvulp i Metas annonceperformance. CPM-priserne ligger fortsat under 2022-niveau.

I første omgang vil vi mane til besindelse. Selvom vi ikke har nogle indikationer endnu, på hvor mange, der vælger at betale for at undgå annoncer, er det sandsynligt, at det er et fåtal. Til gengæld sikrer det for nuværende en stabilitet i forhold til, at Meta her tager et stort skridt for at sikre, at de overholder gældende lovgivning.

Vi følger naturligvis udviklingen, og melder ud, hvis vi hører mere.

Skal vi hjælpe med at vækste din digitale forretning?