Har du besøgt Google Analytics inden for den seneste tid? Så har du med sikkerhed bemærket den blå fane i toppen af siden. Den indikerer en ny indstilling, som er oprettet i forbindelse med GDPR. Du kan nu ændre, hvor længe Google Analytics vil gemme oplysninger på en bruger. Læs mere her.
I forbindelse med den nye persondataforordning – også kaldet GDPR – har du med sikkerhed oplevet en del opdateringer til handelsbetingelser og privatlivspolitikker, du skal tages stilling til.
Google Analytics har også opdateret deres generelle betingelser på grund af GDPR, og i den forbindelse har de tilføjet denne nye indstilling.
Hvad betyder den nye indstilling?
Som standard registrerer og gemmer Google Analytics-statistik cookieoplysninger på brugere i 26 måneder. Det betyder, at hvis en besøgende har foretaget flere handlinger eller besøgt din side flere gange i denne periode, vil den besøgende blive registeret som en tilbagevendende besøgende og ikke en ny bruger. Det er afgørende, hvis man måler ens online marketing for nye eller eksisterende kunder.
Og hvad skal du så gøre?
Vi anbefaler, at du først tager stilling til, hvornår du ønsker, at en tidligere besøgende eller kunde kan betegnes som en 'ny kunde'. Du kan vælge, at Google skal slette alt tidligere historik efter 14, 26, 38 og 50 måneder eller aldrig.
Det kan være en stor fordel at sætte en længere periode på opbevaringen af data, hvis jeres typiske brugerrejse betyder faste kunder, der kommer tilbage år efter år, og I bruger Google Analytics-statistik fra flere år tilbage for at sammenligne udviklingen måned for måned.
Men er jeres marked til gengæld præget af udskiftende fokusområder, illoyale kunder, eller er en stor del af de besøgende blot ”vindueskiggere”, kan I have en fordel i at sætte en kort periode for opbevaring af brugerstatistik, der visker tavlen ren.
Vores holdning til, hvor længe du bør gemme brugerstatistik, afhænger 100 % af jeres forretningsmodel og jeres kunders digitale brugerrejse.
Du finder indstillingen under Administrator > Ejendom > Sporingsoplysninger > Dataopbevaring. Den blå fane vil være synlig, indtil du vælger 'Gem' ud fra den ønskede periode for opbevaring af data. Du skal også indikere, om du ønsker at nulstille perioden af opbevaringen for hver ny aktivitet, eller om perioden kun skal gælde fra første aktivitet. Din gemte indstilling vil træde i kraft efter 25. maj 2018.
Husk at ændre din cookiepolitik
Hvis du ændrer indstillingerne i Google, ændrer det også de cookies, Google Analytics sætter på din hjemmeside. Det er et krav i cookiebekendtgørelsen, at du oplyser, hvor længe en cookie lagrer oplysninger om brugeradfærd. Hvis du ændrer denne tid, skal det også ændres i din cookiepolitik. Læs mere om cookieloven i vores bjæf her.
Kontakt din rådgiver i dag, og få en snak omkring, hvad denne indstilling har af betydning for din forretning.